Arkiver et regneark i et andet format
Du kan arkivere – eller eksportere – et Numbers-regneark som et ZIP- eller PDF-arkiv, eller i Microsoft Excel-, CSV- eller Numbers ‘09-format. Det er praktisk at eksportere til et andet format, når du sender regnearket til andre, som måske ikke bruger den samme software.
Når du eksporterer, opretter Numbers en kopi af dit regneark med den anførte arkivtype. Evt. ændringer foretaget i den eksporterede version har ingen indflydelse på originalversionen.
Eksporter et ZIP-arkiv
Du kan eksportere dit regneark i ZIP-arkivformat, som gør det nemmere at dele dit regneark via forskellige webtjenester. Oprettelse af et ZIP-arkiv formindsker størrelsen på arkivet og fjerner visse kompatibilitetsproblemer.
Vælg Arkiv > Eksporter til > ZIP-arkiv (på Arkivmenuen øverst på computerskærmen).
Vælg, hvor regnearket skal arkiveres, og klik på Eksporter.
Eksporter til arkiver i PDF-, Excel-, CSV- eller Numbers ‘09-format
Vælg Arkiv > Eksporter til > [arkivformat] (på Arkivmenuen øverst på computerskærmen).
-
Angiv indstillinger, som er forskellige afhængig af arkivtype:
Billedkvalitet: Med PDF-dokumenter skal du være opmærksom på, at jo højere billedkvalitet, jo større bliver arkivstørrelsen på den eksporterede kopi.
Beskyttelse med adgangskode: Hvis du vil beskytte arkivet med en adgangskode i forbindelse med PDF-, Excel- og Numbers ’09-arkivformater, skal du vælge afkrydsningsfeltet og derefter indtaste de nødvendige oplysninger.
Klik på Næste, skriv et navn, og indtast et eller flere mærker (valgfrit).
Vælg, hvor regnearket skal arkiveres i lokalmenuen Hvor, og klik derefter på Eksporter.
Hvis du vil sende en kopi af regnearket i et andet format, kan du gøre det, når du sender det. Se Send en kopi af et regneark for at få flere oplysninger.