Måder at bruge strengoperatoren og jokerne på
Strengoperatoren (&) kan bruges i formler, og jokere (*,?,~) kan bruges i betingelser.
Sammensæt strenge eller indholdet af celler
Eksempler på brug af operatoren til sammensætning er:
“Abc”&“Def” returnerer “AbcDef”.
“Abc”&A1 returnerer “Abc2”, hvis celle A1 indeholder 2.
A1&A2 returnerer “12”, hvis celle A1 indeholder 1, og celle A2 indeholder 2.
=B2&”, “&E2 returnerer “Sidste, Første”, hvis B2 indeholder “Sidste” og E2 indeholder “Første”.
Bruge en joker til at matche et enkelt tegn
Eksempler på brug af ? i matchende mønstre er:
“Ea?” matcher alle strenge, der starter med “Ea” og indeholder nøjagtigt et ekstra tegn, f.eks. “Ea2v” eller “Eac”.
“Sp??” matcher alle strenge, der starter med “Sp” og indeholder nøjagtigt to ekstra tegn, f.eks. “Spil” eller “Spis”.
=TÆL.HVIS(B2:E7;“?ip”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der starter med et tegn og efterfølges af “ip”, f.eks “rip” og “tip”. Det matcher ikke “drip” eller “trip”.
Bruge en joker til at matche er antal tegn
Eksempler på brug af * i matchende mønstre er:
“*ed” matcher strenge med en vilkårlig længde, som slutter med “ed”, f.eks. “Ted” eller “skred”.
=TÆL.HVIS(B2:E7;“*it”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der starter med “it”, f.eks “bit” og “mit”. Det matcher ikke med “mitt”.
Match et jokertegn
Eksempler på brug af ~-tegnet i matchende mønstre er:
“~?” matcher spørgsmålstegnet, i stedet for at bruge spørgsmålstegnet til at matche et enkelt tegn.
=TÆL.HVIS(E;“~*”) returnerer det antal celler i kolonne E, der indeholder *-tegnet.
=SØG(“~?”;B2) returnerer 20, hvis celle B2 indeholder “Er det et spørgsmål? Ja, det er!”, fordi spørgsmålstegnet er det tyvende tegn i strengen.
Brug flere jokertegn i en betingelse
Jokertegnene (? * ~) kan bruges sammen i udtryk, der tillader brug af betingelser. Her er nogle eksempler:
“*a?” matcher alle udtryk, der indeholder tegnet “a” efterfulgt af et enkelt tegn, f.eks. “Skvat”, “Kat” og “Antikvar”.
=TÆL.HVIS(B2:E7;“*an?”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der starter med et vilkårligt antal tegn (inklusive ingen tegn) og efterfølges af “an” og derefter et tegn. Dette matcher ord som “chikane”, “kane”, “ane” og “vane”. Det matcher ikke “anne” (som har to tegn efter “an”) eller “kan” (som ikke har nogen tegn efter “an”).