Oversigt over objekter
Et objekt er et emne, som du anbringer på et ark. Fotografier, figurer, diagrammer og tekstfelter er eksempler på objekter. Du kan ændre et objekts udseende med værktøjerne i Info om format.
Hvert objekt har sine egne specielle formateringsmuligheder, som afhænger af objektets egenskaber og karakteristika. En streg har f.eks. slutpunkter, så når en streg er valgt, viser vinduet Format i Info om format betjeningsmuligheder til ændring af udseendet på slutpunkter.
Du kan hurtigt ændre udseendet af et objekt ved at klikke på et format i vinduet Format i Info om format. Disse formater, som består af koordinerede farver, rammer, skygger m.m. er designet specielt til at passe til din skabelon.
Tilføj et objekt
-
Klik på en objekttype på værktøjslinjen: Tabel, Diagram, Tekst, Figur eller Medier (hvis du vil tilføje fotografier, lyd og video).
Klik på pilene for at se flere objektformater, eller rul for at se flere fotografier og mere lyd og video.
Klik på et objekt for at tilføje det, og træk det derefter til det ønskede sted på arket.
-
Du ændrer udseende på objektet ved at vælge det og derefter bruge betjeningsmulighederne i Info om format til at gøre et af følgende:
Klik på et format for at anvende det.
Klik på trekanten ved siden af Fyld, Ramme eller Skygge, og brug derefter betjeningsmulighederne til at foretage ændringer.
Føj en refleksion til objektet, og rediger dets gennemsigtighed.