Tilføj og rediger billeder
Du kan tilføje fotografier og grafik til alle ark og derefter ændre deres udseende på flere måder.
Numbers indeholder mange færdige billedformater, herunder koordinerede rammer, refleksioner og skygger – som er designet til at passe til et regnearks skabelon. Du kan hurtigt redigere et billede ved at anvende et af disse formater på det, eller du kan tilpasse dets udseende ved at anvende din egen ramme, skygge m.m. Du kan også beskære et billede ved at afmaske dele, som du ikke vil bruge og foretage justeringer af dets baggrund og eksponering.
Tilføj et billede
-
Du tilføjer et billede på en af følgende måder:
Klik på Medier på værktøjslinjen, og vælg derefter et billede fra dit Aperture- eller iPhoto-bibliotek. Træk billedet til arket.
Træk et billede fra Finder eller en webside til arket.
Vælg Indsæt > Vælg (fra Indsætmenuen øverst på computerskærmen), og vælg derefter et billede for at tilføje det.
-
Klik på i nederste højre hjørne af et eksempelbillede, og vælg derefter det billede, du vil tilføje.
Billedeksempler bruges i skabeloner for at vise dig eksempler på afstand og layout i objekter.
Afmask (beskær) et fotografi
Du kan skjule uønskede dele af et billede uden at beskære selve billedet. Brug værktøjerne til afmaskning til at indramme lige netop de dele af billedet, som du ønsker skal være synlige.
-
Dobbeltklik på billedet.
Betjeningsmulighederne til afmaskning vises. Standardstørrelsen har samme størrelse som dit billede.
-
Brug betjeningsværktøjerne til at ændre, hvilke dele af billedet der skal være synlige.
Klik på OK.
Du kan ændre masken når som helst ved at dobbeltklikke på billedet for at se værktøjerne. Eller du kan vælge billedet og derefter klikke på Rediger maske i vinduet Billede i Info om format.
Fjern baggrunden og andre elementer fra et fotografi
Brug Instant Alpha-værktøjet til at gøre dele af et fotografi gennemsigtige. Funktionen er nyttig, hvis du vil fjerne en uønsket baggrund eller farve fra et billede.
Vælg billedet.
Klik på Instant Alpha i vinduet Billede i Info om format.
-
Klik på den farve, du vil fjerne, og træk derefter langsomt hen over den.
Mens du trækker, vokser det valgte, så det omfatter tilstødende områder, der bruger lignende farver. Klik og træk flere gange for at fjerne flere farver.
Fjern alle forekomster af farven (også i andre dele af fotografiet): Hold Alternativtasten nede, mens du trækker.
Tilføj farver på billedet igen: Hold Skiftetasten nede, mens du trækker.
Klik på OK.
Juster eksponering, mætning og andre billedindstillinger
Vælg billedet.
-
Brug betjeningsmulighederne i vinduet Billede i Info om format til at foretage justeringer:
Eksponering: Ændrer lys og mørke på hele billedet generelt.
Mætning: Ændrer fyldigheden af farver i billedet. Når du trækker mod højre, bliver farverne mere fyldige og levende.
Forbedring: Justerer billedet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner jævnt over histogrammet.
-
Du kan se billedets histogram og justere flere avancerede indstillinger som niveauer, gamma, temperatur og toning, hvis du klikker på .
Du gendanner de originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede.