Opret punkt- og boblediagrammer
Punktdiagrammer viser data som punkter, og de kræver mindst to kolonner eller rækker af data for at kunne vise værdier for en enkelt dataserie. Du viser flere dataserier ved at bruge ekstra par på to kolonner eller to rækker.
Boblediagrammer ligner punktdiagrammer, men de bruger data som bobler. Hver dataserie indeholder en tredje dimension, som formidler forholdet mellem de sammenlignede værdier (x og y) og en størrelsesværdi (z). Størrelsesværdien bestemmer størrelsen på boblen.
Du kan oprette disse diagrammer på to måder. Du kan tilføje et tomt diagram og derefter vælge tabelcellerne med de data, du vil bruge. Eller du kan vælge tabelcellerne først og derefter oprette et diagram, der viser dataene. Ligegyldigt hvilken metode du vælger, opdateres diagrammet automatisk, når du ændrer data i tabellen.
Dette emne beskriver, hvordan du tilføjer et diagram og derefter vælger data.
Opret et punktdiagram
-
Klik på Diagram på værktøjslinjen, og vælg derefter den type punktdiagram, du vil tilføje.
Klik på fanen 2D eller Interaktiv for at se alle mulighederne; der er ingen 3D-punktdiagrammer.
Klik på Tilføj diagramdata under diagrammet. Hvis du ikke kan se Tilføj diagramdata, skal du sørge for, at diagrammet er valgt.
-
Vælg de tabelrækker eller -kolonner, der indeholder de data, du vil bruge, ved at klikke på linjen med tallet eller bogstavet til disse rækker og kolonner.
Du kan vælge rækker eller kolonner fra en eller flere tabeller, inkl. tabeller på forskellige ark.
Hvis du vælger to kolonner: Punktdiagrammer tegner en dataserie. Den først valgte kolonne bestemmer værdier på x-aksen og den andet kolonne værdierne på y-aksen.
Hvis du vælger mere end to kolonner: Den først valgte kolonne bestemmer værdierne på x-aksen, og hver ekstra valgt kolonne opretter en ny serie (og bestemmer værdierne på y-aksen for den serie).
Hvis hver punktserie skal bruge en forskellige kolonne til værdierne på x-aksen, skal du fravælge Del X-værdier på lokalmenuen på linjen nederst i vinduet.
Hvis du kun vælger en enkelt kolonne: Punktdiagrammet tegner dataene som i et linjediagram med værdierne fra den valgte kolonne langs y-aksen.
-
Du kan ændre, om rækker eller kolonner skal tegnes som dataserier, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen på linjen nederst i vinduet.
Klik på OK.
Opret et boblediagram
Boblediagrammer bruger tre værdier til at bestemme hver dataserie. De første to værdier (x og y) bestemmer placeringen (eller koordinater) på boblen, og den tredje værdi (z) bestemmer størrelsen på boblen.
-
Klik på Diagram på værktøjslinjen, og vælg derefter den type boblediagram, du vil tilføje.
Klik på fanen 2D eller Interaktiv for at se alle mulighederne; der er ingen 3D-boblediagrammer.
Klik på Tilføj diagramdata under diagrammet. Hvis du ikke kan se Tilføj diagramdata, skal du sørge for, at diagrammet er valgt.
-
Vælg de tabelrækker eller -kolonner, der indeholder de data, du vil bruge, ved at klikke på linjen med tallet eller bogstavet til disse rækker og kolonner.
Du kan vælge rækker eller kolonner fra en eller flere tabeller, inkl. tabeller på forskellige ark.
Tegn en dataserie: Vælg tre kolonner. Den først valgte kolonne bestemmer værdierne på x-aksen, den anden kolonne bestemmer værdierne på y-aksen, og den tredje kolonne bestemmer størrelsen på boblen.
-
Tegn mere end en dataserie: Vælg sæt med tre kolonner. Boblediagrammet tegner hver gruppe med tre kolonner som en dataserie. Den først valgte kolonne bestemmer værdierne på x-aksen, den anden kolonne bestemmer værdierne på y-aksen, og den tredje kolonne bestemmer størrelserne på boblerne.
Hvis hver bobleserie skal dele en kolonne til værdierne på x-aksen, skal du vælge Del X-værdier på lokalmenuen på linjen nederst i vinduet. I dette tilfælde skal du vælge sæt med to kolonner for hver ekstra dataserie.
Brug data fra en enkelt kolonne: Vælg kolonnen. Boblediagrammet tegner dataene som i et linjediagram med værdierne fra den valgte kolonne langs y-aksen.
-
Du kan ændre, om rækker eller kolonner skal tegnes som dataserier, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen på linjen nederst i vinduet.
Klik på OK.
Del x-aksen til flere værdier langs y-aksen
At dele x-aksen betyder at tegne en enkelt type værdi langs x-aksen og give mulighed for at vise flere typer værdier langs y-aksen.
Vælg diagrammet, og klik derefter på Rediger referencer for data.
-
Vælg Del X-værdier på lokalmenuen på linjen nederst i vinduet.
Klik på OK.
Du kan ændre de dataudsnit, som diagrammet refererer til når som helst. Du kan få flere oplysninger i Skift diagrammets datareferencer.