Tilføj og flyt rundt på tabelrækker og -kolonner
Der er tre typer rækker og kolonner:
Overskriftsrækker og -kolonner viser etiketter, der angiver, hvad hver række og kolonne indeholder. Data i overskriftsceller bruges ikke i formler. Overskrifter er valgfrie; der kan være op til fem overskriftsrækker og fem overskriftskolonner.
Indholdsrækker og -kolonner indeholder tabeldata. En tabel skal indeholde mindst en indholdsrække og en kolonne.
Bundrækker vises i bunden af en tabel.
Ved store regneark kan du fastfryse (eller låse) overskriftsrækker og -kolonner, så de altid er synlige, når du ruller i regnearket.
Indsæt og slet indholdsrækker og -kolonner
-
Gør et af følgende:
Tilføj eller slet en række eller kolonne i kanten af tabellen: Klik på nederst eller på øverst i tabellen. (Træk betjeningsmuligheden for at slette mere end en række eller kolonne.) Du kan kun slette en række eller kolonne, hvis alle cellerne i den er tomme.
-
Indsæt eller slet en række eller kolonne indeni tabellen: Klik på tabellen, flyt markøren over en linje med tal eller bogstaver, klik på pilen og vælg derefter en kommando på den viste menu.
Tip: Du indsætter flere rækker eller kolonner ved at Kommando-klikke på det antal rækker eller kolonner, du vil indsætte, klikke på pilen og derefter vælge Tilføj kolonner eller Tilføj rækker.
Du sletter flere rækker eller kolonner ved at Kommando-klikke på rækkerne eller kolonnerne og derefter vælge Slet valgte rækker eller Slet valgte kolonner.
Tilføj, slet og fastfrys overskriftsrækker og -kolonner
Når du tilføjer overskriftsrækker, overskriftskolonner eller bundrækker, konverteres eksisterende rækker eller kolonner til overskriftsrækker, overskriftskolonner eller bundrækker. Hvis der f.eks. er data i den første række i en tabel, og du tilføjer en overskriftsrække, konverteres den første række til en overskrift med de samme data.
Du kan fastfryse overskriftsrækker eller -kolonner, så de altid er synlige, når du ruller i regnearket.
Klik et tilfældigt sted i tabellen.
-
Gør et af følgende:
Tilføj eller slet overskrifter og bundrækker: I vinduet Tabel i Info om format skal du vælge en mulighed på lokalmenuerne Overskrifter & bundrækker. Hvis du vil fjerne alle overskrifter og bundrækker, skal du angive nul.
-
Fastfrys overskriftsrækker og -kolonner: Vælg Fastfrys overskriftsrækker eller Fastfrys overskriftskolonner på lokalmenuen. Du ophæver fastfrysning af overskriftskolonner eller -rækker ved at fravælge Fastfrys overskriftskolonner eller Fastfrys overskriftsrækker, så hakket forsvinder.
Hvis du vil vise tabeloverskrifter på hver side i et regneark, når det udskrives, skal du læse Udskriv et regneark.
Vælg rækker og kolonner
Klik i tabellen.
-
Gør et af følgende:
Vælge en enkelt række eller kolonne: Klik på linjen til den kolonne eller række, du vil vælge.
Vælg flere rækker eller kolonner: Klik på linjen til en række eller kolonne, og træk derefter et vælgehåndtag (en hvid prik) for at omslutte de ønskede rækker eller kolonner.
Vælg rækker eller kolonner, som ikke er anbragt ved siden af hinanden: Kommando-klik på række- eller kolonnelinjen.
Flyt rækker og kolonner i en tabel
Vælg en eller flere rækker eller kolonner, og gør derefter et af følgende:
Flyt rækker: Klik på og hold linjerne med tal på rækkerne nede, så det ser ud, som om rækkerne løftes op fra tabellen, og træk derefter over eller under en anden række.
Flyt kolonner: Klik på og hold linjerne med bogstaver på kolonnerne nede, så det ser ud, som om kolonnerne løftes op fra tabellen, og træk derefter til højre eller venstre for en anden kolonne.
Hvis du trækker rækker eller kolonner uden for en eksisterende tabel, opretter du en ny tabel med dem.
Skift størrelse på rækker og kolonner
Du kan ændre bredden på bestemte kolonner og højden på bestemte rækker i en tabel.
Klik i tabellen.
-
Gør et af følgende:
-
Manuel størrelsesændring: Flyt markøren over den højre kant af linjen med bogstavet for den kolonne, du vil ændre størrelse på, eller over bunden af linjen med tallet for rækken, indtil vises, og træk derefter for at ændre størrelsen.
Du ændrer størrelse på flere kolonner eller rækker på en gang ved først at vælge dem. Flyt markøren hen over kanten på bogstavlinjen længst til højre eller den nederste tallinje, og træk, når du ser . Deres størrelse ændres proportionelt i forhold til hinanden. Du ændrer deres størrelse, så de får den samme størrelse, ved at Alternativ-trække.
-
Præcis størrelsesændring: Klik på en celle i den kolonne eller række, du vil ændre. Klik på trekanten ved siden af Størrelse på række og kolonne i vinduet Tabel i Info om format, og brug derefter pilene til at vælge den ønskede størrelse. Hele rækkens eller kolonnens størrelse ændres. Hvis du vælger celler fra mere end en række eller kolonne, ændres størrelsen på alle rækkerne og kolonnerne i det valgte.
Tilpas automatisk en kolonne eller en række til størrelsen på dens indhold: Dobbeltklik på den højre kant af en linje med bogstaver eller den nederste kant af en linje med tal. Eller klik på trekanten ud for Størrelse på række og kolonne og klik derefter på Tilpas i vinduet Tabel i Info om format.
Giv alle kolonner samme bredde eller alle rækker samme højde: Vælg tabellen, og vælg derefter Tabel > Fordel rækker ensartet eller Tabel > Fordel kolonner ensartet (på Tabelmenuen øverst på skærmen).
Giv flere kolonner samme bredde eller flere rækker samme højde: Vælg en kolonne eller række, og Kommando-klik derefter på de andre kolonner eller rækker. Vælg Tabel > Fordel rækker ensartet eller Tabel > Fordel kolonner ensartet (på Tabelmenuen øverst på skærmen).
-
Vis og skjul rækker og kolonner
Det er praktisk at skjule rækker og kolonner, når du f.eks. skal bruge deres data til formler, men ikke ønsker at dataene skal være synlige.
Når du sorterer kolonner, sorteres skjulte celler også.
Vælg den række eller kolonne, du vil skjule.
Flyt markøren hen over en linje med tal eller bogstaver, og klik på den pil ned, der vises.
På den viste menu skal du vælge Skjul valgte rækker eller Skjul valgte kolonner.
Du viser skjulte rækker eller kolonner ved at vælge en række eller kolonne ved siden af de skjulte. Flyt markøren over linjen, klik på pil ned, og vælg derefter en mulighed for at vise dem.
Hvis du vil vise alle rækker eller kolonner, skal du klikke et vilkårligt sted i tabellen og derefter vælge Tabel > Vis alle rækker eller Vis alle kolonner (på Tabelmenuen øverst på computerskærmen).