Arkiver en tabel som et nyt format
Hvis du tilpasser udseendet på en tabel og vil bruge de samme ændringer i andre tabeller, kan du oprette et nyt tabelformat. Det nye format arkiveres sammen med de forindstillede tabelformater, der følger med skabelonen.
Når du opretter et nyt tabelformat, er det baseret på det hyppigste format for visse egenskaber, f.eks. cellefyld eller rammeformat. Hvis din tabel f.eks. bruger mange forskellige skrifttyper, overtager det nye format den skrift, der vises oftest i din tabel.
Arkiver en tabel som et nyt format
Vælg tabellen med de ændringer, du vil arkivere som et nyt format.
I vinduet Tabel i Info om format skal du navigere til det sidste vindue med tabelformater ved at klikke på pilen til højre.
Klik på for at tilføje dit format.
Organiser og slet tabelformater
Du kan ændre rækkefølgen på formaterne i vinduet Tabel i Info om format.
Klik på og hold det format, du vil flytte, nede, indtil det blinker.
-
Træk formatet til en ny placering.
Du flytter et format fra et vindue til et andet ved trække det over en pil for at åbne det andet vindue og derefter trække formatet til den ønskede placering.
Du sletter et format ved at ctrl-klikke på det og derefter vælge Slet format.
Erstat tabelformater
Du ændrer hurtigt udseendet på alle tabeller med det samme format ved at omdefinere formatet og anvende det igen på alle tabellerne.
Vælg en af de tabeller, hvis format du vil ændre, og rediger dens udseende, så den ser ud, som du vil have den.
Vælg den tabel, du lige ændrede (hvis du har fravalgt den).
I vinduet Tabel i Info om format skal du ctrl-klikke på det format, du vil ændre, og derefter vælge Omdefiner format fra det valgte.
-
Vælg et af følgende:
Opdater alle objekter, der bruger det aktuelle format: Denne mulighed ændrer udseendet på alle tabeller, der bruger formatet.
Opdater ikke objekter, og annuller brugen af formatet: Denne mulighed ændrer kun den valgte tabel.
Klik på OK.
Det nye tabelformat føjes til tabelformaterne øverst i vinduet Tabel. Du kan organisere disse formater, lige som du ønsker, og du kan erstatte dem.