Flet og ophæv fletning af celler
Når du fletter tabelceller, kombineres tilstødende celler til en enkelt celle. Du kan også ophæve fletning af celler, hvorefter alle dataene bevares i den nye celle øverst til venstre.
Du kan kun ophæve fletning af celler, der var flettet sammen; du kan ikke opdele en celle.
Bemærk: Du kan ikke bruge formularer til celler med flettede celler. Formularer i et regneark i Numbers til iOS er skjult, når du åbner regnearket i Numbers til Mac. Når du fletter celler i en tabel forbundet med en formular i Numbers til Mac, kan formularen blive slettet.
Flet og ophæv fletning af celler
Gør et af følgende:
-
Flet celler: Vælg to eller flere celler, og vælg derefter Tabel > Flet celler (på Tabelmenuen øverst på skærmen).
Fletning af celler giver følgende resultater:
Hvis der kun er indhold i en af cellerne forud for fletningen, bevarer den flettede celle indholdet og formateringen fra den celle.
Hvis der er indhold i flere celler, før de flettes, bevares alt indholdet, men celler med et bestemt dataformat, f.eks. tal, valuta eller datoer konverteres til tekst.
Hvis der var anvendt en fyldfarve i cellen øverst til venstre, får den flettede celle også den fyldfarve.
-
Ophæv fletning af celler: Vælg cellen, og vælg derefter Tabel > Ophæv fletning af celler (på Tabelmenuen øverst på skærmen).
Al indholdet fra den celle, som tidligere var flettet, vises i den første celle, hvor fletningen er ophævet.
Du kan ikke flette celler fra forskellige områder i tabellen, f.eks. en indholdscelle og en celle fra overskriftsrækken.
Tip: Flettede celler behandles specielt i formler:
Henvis til cellen direkte i en formel ved at bruge adressen i den flettede celles øverste venstre hjørne.
Du kan ikke nøjes med at inkludere en del af en flettet celle i celleudsnit, der bruges i en formel.
Hvis du henviser til en celle i en formel og derefter fletter cellen med celler, der er uden for formlens udsnit, kan formlen resultere i en fejl.