Tilføj og slet tabeller
Numbers leverer færdige tabelformater til hver skabelon. Når du har tilføjet en tabel, kan du ændre den, som du vil. Du kan føje lige så mange tabeller, som du vil, til et ark.
Tilføj en ny tabel
-
Klik på Tabel på værktøjslinjen, og vælg derefter et tabellayout.
Klik på venstre- eller højrepil for at se flere formatindstillinger.
Du skriver i en celle ved at klikke på den og skrive dit indhold.
Du ændrer udseende på tabellen eller dens celler vha. værktøjerne i vinduet Tabel, Celle, Tekst eller Organiser i Info om format.
Rediger eller skjul navnet på en tabel
Når du tilføjer en tabel, har den et eksempelnavn (f.eks. Tabel 1), som du kan ændre eller skjule. Hver tabel på et ark skal have et entydigt navn.
Gør et af følgende:
Rediger tabellens navn: Klik tre gange på navnet, og skriv derefter et nyt.
-
Vis eller skjul navnet på en tabel: I vinduet Tabel i Info om format skal du vælge eller fravælge afkrydsningsfeltet Navn på tabel (under Overskrifter & bundrække).
Du kan også vise eller skjule navnet på tabellen uden at åbne Info om format. Klik på tabellen, ctrl-klik på linjen med bogstaver til venstre for række 1, og vælg derefter Vis tabelnavn eller Skjul tabelnavn.
Slet en tabel
Klik i tabellen, og klik på i øverste venstre hjørne af tabellen, og tryk derefter på Slet.
Bemærk: Hvis en tabel er forbundet til en formular tilføjet i Numbers til iOS, ryddes formularen, når tabellen slettes.