Juster afstand mellem tegn og formatering

Nogle skrifter inkluderer ligaturer, som er en dekorativ forbindelse af to tegn til et typografisk tegn. Du kan bruge ligaturer, hvis den skrift, du bruger, understøtter funktionen.

Tekst med og uden ligaturer.

Du kan foretage andre typer justeringer i afstanden mellem tegn og bruge hævet eller sænket tekst.

Slå ligaturer til og fra i valgt tekst

  1. Klik på knappen Format i vinduet Tekst i Info om format.

  2. Under Skrift skal du klikke på Knappen Avancerede muligheder og derefter vælge et emne på menuen Ligaturer.

    • Brug standard: Bruger de ligaturindstillinger, som er angivet i vinduet Typografi for den skrift, som du bruger.

      Hvis du vil åbne vinduet Typografi, skal du vælge Format > Skrift > Vis skrifter (i Formatvinduet øverst på computerskærmen).

    • Brug intet: Bruger almindelig afstand uden ligaturer til skriften.

    • Benyt alle: Bruger alle tilgængelige ligaturer til skriften.

Du fjerner ligaturer fra valgt tekst ved at vælge “Brug ingen” på lokalmenuen Ligaturer.

Udvide eller formindske afstanden mellem tegn

  1. Vælg den tekst, som du vil ændre, eller vælg en tekstboks, hvis du vil ændre al den tekst, som den indeholder.

  2. Klik på knappen Format i vinduet Tekst i Info om format.

  3. Under Skrift skal du klikke på Knappen Avancerede muligheder og derefter bruge pilene til at ændre værdien for Tegnafstand.

    Standardafstanden er nul. Når du forøger værdien, bliver afstanden større, og hvis du formindsker værdien, bliver den mindre.

  • Hvis du har valgt et tekstfelt: Tegnafstanden anvendes for al tekst, som du skriver i feltet, efter du har anvendt ændringen.

  • Hvis du kun har valgt bestemt tekst: Tegnafstanden anvendes kun til den pågældende tekst. Ny tekst, som du indtaster, vil ikke have den samme afstand.

  • Hvis du vil have at anden tekst i regnearket skal bruge samme afstand og andre indstillinger: Definer et nyt afsnitsformat baseret på den valgte tekst, og anvend nemt det format på anden tekst i dit regneark.

Hæv eller sænk tegn

Du kan justere tegns grundlinje for at hæve eller sænke dem. Et varemærkesymbol er hævet, fordi det vises over navnet på selve varemærket. I en kemisk formel vises antallet af atomer sænket under symbolet for atomet. I Numbers kan du hæve eller sænke valgt tekst og derefter justere grundlinjen i teksten med små intervaller, hvis du ønsker det.

  1. Vælg den tekst, der skal være hævet eller sænket.

  2. Klik på knappen Format i vinduet Tekst i Info om format.

  3. Under Skrift skal du klikke på Knappen Avancerede muligheder og vælge Hævet tekst eller Sænket tekst på lokalmenuen Grundlinje.

  4. Du justerer placeringen ved at ændre værdien af Grundlinjeforskydning med pilene.

Numbers indeholder også indbyggede tegnformater, der angiver tekstattributter som kursiv, understreget og gennemstreget. Disse formater er de samme som afsnitsformater – du kan oprette et nyt format, tildele formatet en genvej, omdøbe det osv. Opgaverne i Brug afsnitsformater anvendes også på tegnformater.