Tilføj kommentarer og marker tekst
Du og alle andre, som du samarbejder med, kan føje kommentarer til tekst, objekter, diagrammer, tabelceller og regneark. Kommentarer er nyttige, hvis du vil skrive noter til dig selv, stille spørgsmål til korrekturlæsere, fremsætte redaktionelle forslag osv.
Du kan også markere tekst og derefter kommentere teksten.
Hvis kommentarer og markeringer ikke skal være synlige, kan du skjule dem.
Tilføj en kommentar
Kommenteret tekst bruger en farve, der identificerer forfatteren af kommentaren. Objekter og tabelceller med kommentarer er forsynet med et kommentarmærke.
Vælg tekst, klik på et objekt, eller klik på et tomt område i arket.
Klik på Kommentar på værktøjslinjen, indtast din kommentar, og klik derefter uden for kommentaren for at afslutte den.
Klik på en kommentar for at læse den. Du fjerner kommentaren ved at klikke på Slet i kommentaren.
De kommentarer, som du tilføjer direkte i et ark, er altid åbne.
Indstil navnet på forfatter og farve på kommentar
Vælg Numbers > Indstillinger (på Numbers-menuen øverst på skærmen), og klik på Generelt.
Skriv et navn i feltet Forfatter, og luk derefter vinduet.
Du ændrer farve ved at vælge Oversigt > Kommentarer > Forfatterfarve (på Oversigtmenuen øverst på skærmen) og derefter vælge en farve.
Marker tekst
Du kan markere tekst i tekstfelter og figurer og derefter føje kommentarer til den. Du kan markere tekst i tabeller, men du kan ikke føje kommentarer til tabelceller.
Vælg teksten, og vælg derefter Indsæt > Markering (på Indsætmenuen øverst på skærmen).
Du tilføjer en kommentar ved at klikke på teksten og skrive en kommentar.
Du fjerner markeringen ved at vælge teksten og derefter vælge Rediger > Fjern markeringer og kommentarer (på Redigermenuen øverst på computerskærmen).
Hvis muligheden Marker er utilgængelig på Indsætmenuen, skal du sikre dig, at du har valgt noget tekst.
Vis eller skjul kommentarer
Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis kommentarer eller Skjul kommentarer.